Menu

Fantastiske Suchitoto

Jeg kan varmt anbefale at besøge byen Suchitoto, der ligger godt en times kørsel fra San Salvador. Byen skiller sig ud fordi den bl.a. er meget sikker at opholde sig i og for kunstmiljøet, der er meget stort. Der er masser af gallerier og små hyggelige barer rundt omkring i byen. Desuden finder man den mest fantastiske udsigt over den smukke kunstige sø Lago Suchitlan, blot få minutters gang fra byens midte.

Det er også muligt at modtage virkelig god spanskundervisning på skolen "Pajara flor", der er drevet af søde unge lærere. De har haft masser af danskere, så de er bekendte med indlæreringsmetoder, som vi kan forstå. Derudover er det vanvittigt billigt, så det springer ikke budgettet.

Læs mere...

Rejsetip: Juayua

Tag en tur til Juayua og omegn i El Salvadors kaffebjerge. Her er dejligt med kun få turister, det er muligt at finde gode billige hoteller. Landet er lille, så man er hurtigt ude ved Stillehavskysten, som byder på både surf og rev. Salvadoranerene er venlige og hjælpsomme.

Skrevet af Lotteh

Læs mere...

El Salvador - skræk-historiernes højborg eller ?

Mit første møde med El Salvador var turen fra lufthaven til San Salvadors busstation Terminal de Oriente, hvorfra min bus til Suchitoto gik. Terminal de Oriente var den sædvanlige blanding af gule aftjente amerikanske skolebusser, kaldet Chickenbusser, støv, og en larmende menneskemængde der solgte alt lige fra kolde sodavand i plastikspande med is til lyserød klæbrigt sukkerstads til ungerne. Samme stemning som en hvilken som helst anden busstation i Centralamerika – og dog alligevel anderledes. Noget udefinerbart – men anderledes! Skramlende, osende og hakkende satte bussen sig i bevægelse og ud i et mildest talt farverigt kaos.

Læs mere...

De seneste artikler

Politik - mest læste

Turisme - mest læste

Kultur - mest læste

Få mere at vide om os