Menu

Info om El Salvador

Info om El Salvador

El Salvador er Centralamerikas næstmindste og den tættest befolkede nation, og samtidig den eneste, der ikke har kyststrækninger ud mod Det caribiske Hav. En række vulkaner gennemskærer landet fra øst til vest og højderne påvirker klimaet. Kaffe er den primære afgrøde i højlandet, hvor der ligeledes dyrkes majs, bønner og ris, mens der ved Stillehavskysten, hvor klimaet er varmere, dyrkes sukkerrør. El Salvador er et af de lande i Latinamerika, der er mest hærget af afskovning.

Folket: Salvadoranerne er hovedsageligt mestizer, efterkommere af de spanske erobrere blandet med den oprindelige befolkning. 89% er mestizer, 10% er indianere og 1% er af europæisk afstamning.

Religion:

Flertallet er katolikker. 

Sprog: Spansk er det dominerende og officielle sprog. Indianske minoritetsgrupper taler nahuatl.

Politiske partier: La Alianca Republicana Nacional, ARENA; Frente Farabundo Marti de Liberación Nacional, FMLN, stiftet i 1980 ved sammenlægningen af 5 politisk-militære grupper: Fuerzas Populares de Liberación «Farabundo Marti», FPL; Partido Comunista de El Salvador, PCS; Fuerzas Armadas de la Resistencia Nacional, FARN; Ejército Revolucionario del Pueblo, ERP, og Partido Revolucionario de los Trabajadores Centroamericanos, PRTC. Partido Demócrata Cristiano, PDC; Unión Democrática Nacional, PCN; Movimiento Auténtico Cristiano, MAC, og Unión Popular, UP.

Sociale organisationer: Unidad Nacional de Trabajadores Salvadoreños, UNTS; MUSYGES og Coordinadora Nacional contra el Hambre y la Represión, CNHR, stiftet i 1988. Consejo Coordinador Indígena Salvadoreño (CCNIS); Asociación Democrática Campesina (ADC).

Officielt navn: República de El Salvador.

Administrativ inddeling: 14 departementer

Hovedstad: San Salvador, 1.424.000 indb. (hovedstadsregionen).

Andre vigtige byer: Santa Ana, 538.800 indb; San Miguel, 473.300 indb; Soyapango, 324.800 indb; Mexicanos, 152.900 indb. (2000).

Regering: Parlamentet (Asamblea Legislativa) har 84 medlemmer.

Nationaldag: 15. september, Uafhængighedsdagen. (1821).

 

Efter Leksikon for det 21. århundrede.

Til toppen

De seneste artikler

Politik - mest læste

Turisme - mest læste

Kultur - mest læste

Få mere at vide om os