Menu

El Salvador - skræk-historiernes højborg eller ?

El Salvador - skræk-historiernes højborg eller ?

Mit første møde med El Salvador var turen fra lufthaven til San Salvadors busstation Terminal de Oriente, hvorfra min bus til Suchitoto gik. Terminal de Oriente var den sædvanlige blanding af gule aftjente amerikanske skolebusser, kaldet Chickenbusser, støv, og en larmende menneskemængde der solgte alt lige fra kolde sodavand i plastikspande med is til lyserød klæbrigt sukkerstads til ungerne. Samme stemning som en hvilken som helst anden busstation i Centralamerika – og dog alligevel anderledes. Noget udefinerbart – men anderledes! Skramlende, osende og hakkende satte bussen sig i bevægelse og ud i et mildest talt farverigt kaos.

Efter ca. 1 times buskørsel gennem et ganske fredeligt og smukt landskab ankom bussen til Suchitoto, en lille landsby med hyggelige idyl, brostensgader og folk der roligt passede deres daglige dont. Jeg var mildest talt chokeret over, at det her land som jeg havde hørt så mange onde rygter om, indtil videre var noget af det mest fredelige og hyggelige. Alle kendte alle i byen, og det rygtes hurtigt at en backpacker var ankommet.

Jeg var specielt interesseret i at se de mayaruiner som landet havde at byde på. Jeg valgte at gøre det på denne måde, dels af sikkerhedsmæssige årsager, dels fordi ruinerne lå noget fra hinanden i afstand. Vi skulle se Joya de Cerèn, San Andres og Cihuatàn – nogle af de mest kendte arkæologiske steder i El Salvador.

 

Mayaruiner og El Salvadors Pompeji

El Salvador har ikke mayaruiner der kan sammenlignes med hverken Mexicos eller Guatemalas Chichén Itzá eller Tikal, men de har dog et par stykker som efter min mening er værd at kigge nærmere på. En af dem er ikke en decideret mayaruin, men en by der blev begravet i aske under vulkanudbrud. Det gælder f.eks. Joya de Cerèn – en mayaby, der blev begravet under et 4 – 6 m tykt lag aske, da vulkanen Laguna Caldera gik i udbrud i år 600 ef. Kr. Eneste forskel fra italienske Pompeji er at man i Joya de Cerèn aldrig fandt mennesker, men kun forskelligt husgeråd, mad, planter og grøntsager. Folket var på en eller anden måde nået at blive advaret og sluppet væk i tide. Til gengæld er alt hvad man har fundet under asken meget velbevaret – selv en ubuden rotte i en lerkrukke med majs er bevaret.

De to mayaruiner på turen Ruinas de San Andres og Cihuatàn var ganske spændende at se. Ikke at sammenligne med de kendte mayaruiner jeg så i det nordlige Centralamerika, men dog interessante og under stadig udgravning. Cihuatàn gjorde sig ekstra bemærket ved at ligge uhyre afsides med absolut ikke skyggen af turister, men med et helt pænt veludstyret visitorscenter. Desuden har Cihuatàn to rituelle boldbaner som var en vigtig del i mayamytologien. Cihuatán’s store pyramide, som ikke er udgravet af hensyn til erosion, har i stedet fået bygget en trappe op til toppen, så man kan gå op og beundre den meget smukke udsigt over bjergene og resten af ruinområdet.

Den nok flotteste og mest originale mayaruin jeg dog så i El Salvador var Ruinas de Tazumal, som ligger lidt udenfor byen Santa Ana i det vestlige El Salvador. Den er mere klassisk maya i både udseende og opbygning, og desuden nok den mest velbevarede mayaruin i landet. Den er bygget som en trappeformet pyramide i gængs forstand og ligger også i et område med et par lignende ruiner i nabolaget. Et par andre af El Salvadors attraktioner ligger også i Santa Ana. Den smukke katedral i Neogotisk stil og det gamle klassiske Teatro de Santa Ana, begge nyligt restaureret med nænsom hånd. Grunden til at der ikke findes ret mange mayaruiner i El Salvador er fordi mayaerne aldrig rigtig slog sig ned i landet – vel højst sandsynligt pga. manglen på naturrigdomme som guld og jade.

 

Tro aldrig på ”gyserhistorier”!!

Folk i El Salvador virker oprigtigt glade, smilende og betænksomme. Jeg følte mig på intet tidspunkt utryg, selv midt om natten i San Salvador på vej til busstationen – tværtimod var der altid en god stemning lige meget hvor jeg kom hen.

El Salvadors største attraktion er helt klart dens befolkning, så alle de skrækhistorier jeg fik inden jeg besluttede mig for at tage til landet var en storm i et glas vand. Det er klart at landet har sine problemer ligesom alle andre lande i Latinamerika og resten af verden for den sags skyld. Det er i hvert fald ikke fair at blive væk fra El Salvador pga. onde og tit overdrevne rygter. Samtlige mine fordomme blev i hvert fald grundigt skudt i sænk og manet i jorden, og jeg er den dag i dag glad for, at jeg valgte at lukke ørerne for alle gyserhistorierne om landet. Så havde jeg jo aldrig nogensinde truffet – efter min mening nogle af de mest flinke og hjertelige mennesker i Centralamerika.

 

Af Anette Lillevang Kristiansen

Mere i denne kategori: Danske myndigheder i El Salvador »
Til toppen

De seneste artikler

Politik - mest læste

Turisme - mest læste

Kultur - mest læste

Få mere at vide om os