Menu

Scafik Hándal - en international anerkendt kæmper

Scafik Hándal - en international anerkendt kæmper

Scafik Jorge Hándal Hándal blev født den 14. oktober 1930 som søn af palæstinensiske indvandrere. Undet navnet ”kommandante Simón” var han en af de fem medlemmer af Generalkomandoen, som ledte den revolutionære krig fra 1981 till 1992 i El Salvador.

Fra 1973 til 1994 var han generalsekretær for El Salvadors Kommunistiske Parti.

Medlem af den politiske kommission i Frente Farabundo Martí para Liberación Nacional, FMLN. Parlamentsmedlem for FMLN fra 1997 og leder af parlamentsgruppen til sin død.

Han begyndte sin politiske virksomhed som 14 årig i generalstrejken mod militærdiktaturet under generalen Maximiliano Hernández. Studerede på universitetet i San Salvador fra 1949, hvor han var aktivist indtil han blev sendt i exil i Chile, hvor han fortsatte sine studier. Medlem af Chiles Kommunistiske Parti. Fra 1957 tilbage i El Salvador, hvor han blev optaget i El Salvadors Kommunistiske Parti. Generalsekretær for partiet i hovedstaden indtil 1960, hvor han igen måtte flygte ud af landet, nu til Guatemala. Tilbage igen leder han forberende militære revolutionære grupper, men sendes i fængsel.

Liniekamp i partiet mellem en mere pro-sovjetisk, parlamentarisk linie og tilhængerne af en væbnet kamp for en socialistisk regering. Efter at partiet har deltaget i brede parlamentariske alliancer i 1972 – som mange mener reelt blev vundet – bliver Scafik Hándal i 1973 valgt som partiets generalsekretær. Han deltager som partiets repræsentant ved enhedsforhandlingerne i Cuba i 1979. I 1980 leder Hándal stiftelsen af De bevæbnede Befrielsesstyrker, partiets bevæbnede arm.  Hándal er med-initiativtager til Frente Farabundo Martí para Liberación Nacional, FMLN.

Fra 1983 lægger Hándal mere luft til Sovjet og vil have kædet den antiimperialistiske kamp sammen med kampen for socialisme. Ledende i fredsforhandlingerne og efter krigen valgt til første koordinator for FMLN.

Hándal havde nære og personlige forbindelser til store dele af  venstrefløjen i Latinamerika, bl.a. Hugo Chavez og Fidel Castro.

Fra 2004 nægtes Schafik Handál indrejse i USA.

På vej hjem fra Boliva rammes han pludselig den 24. Januar 2006 af en hjertestop. Han blev 75 år.  Han blev fulgt til graven af et optog på over 100.000 mennesker.

Han kone Tania Bichkova blev spurgt, hvordan hendes mand skulle huskes. Han havde sagt til hende: ”Jeg vil gerne huskes netop som den jeg er. Som en kæmper, som altid har holdt det demokratiske flag højt i landet, så folket kan træffe sine suveræne beslutninger selv. Dette har været ledetråden i mit liv.”

Til toppen

De seneste artikler

Politik - mest læste

Turisme - mest læste

Kultur - mest læste

Få mere at vide om os